Lej et tagtelt – inkl. ultimativ frihed

Lej et tagtelt – inkl. ultimativ frihed

i Cases

Har du hørt om tagtelte? Måske ikke.. men det kommer du til. Lige nu buldrer fænomenet og ferieformen frem – og jeg har haft fornøjelsen af at hjælpe Camp On Top med at skabe et simpelt online udlejnings-univers.

Bag Camp on Top står Lotte og Rolf, som både danner par i forretningen og på privatfronten. De er skønne og har mildest talt en smittende energi og lyst til eventyr.

Og det var netop et af deres egne ferie-eventyr, der satte gang i forretningsidéen. Lotte og Rolf prøvede et tagtelt – og så var der ingen vej tilbage. Nu – bare et år senere – udlejer de selv tagtelte til bilen på campontop.dk. Tagteltene ca. det samme som en tagboks, men kan foldes ud til et luksuriøst telt med memory foam -madresser og hele molevitten.

Hjemmesiden kombinerer et lækkert design, et skræddersyet WordPress-theme samt WooCommerce + WooCommerce Bookings til selve udlejningsdelen. Booking-processen er ultra simpel, og der kan betales med både kreditkort og MobilePay.

For Camp on Top var to ting i fokus. 1) En ultra smidig booking-oplevelse for kunden, 2) og simpel håndtering af indkommende bookings. Bedøm selv den synlige del af resultatet ved at besøge campontop.dk – du kan jo passende prøve dit første tagtelt-eventyr af denne sommer.

Rigtig god sommer derude – og giv mig et kald eller en send en e-mail, hvis du også går med en drøm om at få en ny WordPress-hjemmeside, webshop eller bookingside.